fbpx

Det har altid været tæt mod DHG Odense

TMS Ringsted vs. DHG Odense. Det har alle dage være en tæt affære og det håber vi også det bliver denne gang.

Når vi i morgen løber på banen i Dalum Hallen er det til en kamp, som kommer til at kræve fuldt fokus fra alles side. DHG er et hold som har mange strenge at spille på. Bagkæden er en kombination af både skytter og kloge gennembrudsspillere og derfor er DHG en modstander, som kan volde store problemer, hvis vi ikke er omstillingsparate. Og vi skal være omstillingsparate i Odense. Forsvarsmæssigt arbejder DHG med tre forsvarsformationer, 6-0, 4-2 og 3-3. Det betyder, at vi skal spille klogt og disciplineret hele vejen og hele tiden fokuserer på, at arbejde for hinanden. Derudover bliver det særlig vigtigt, at vi er klar på at spille konsekvent håndbold hele vejen. DHG er et hold som aldrig giver op. De kæmpe konstant og udnytter i den grad, hvis deres modstander tager et rolig øjeblik. Et særligt kendetegn for DHG er, at de mest farlige når der er ro på banen og det er netop det vi skal sørger for der ikke bliver.

Vi glæder os til at komme over broen og ser frem til en utrolig spændende kamp. Den kommer til at stå på hårdt kollektivt arbejde i Odense i morgen fra kl. 15.00, det er vi klar til.

Marianne Andersen

Assistenttræner