fbpx

Julie Skipper startede sæsonen med håndboldpause, da hun havde flyttet teltpælene til Odense grundet studie i medicin.

Men da Sofie Juhl ønskede at stoppe i TMS Ringsted, skulle der handles hurtigt og her blev der lavet aftale med Julie Skipper. Aftalen gik ud på, at ”Skipper” stod sæsonen færdig i TMS Ringsted, og så evaluerede vi på sammen, om det hang sammen med transport fra Odense til Ringsted. Denne snak har vi nu holdt, og begge parter har heldigvis nikket til, at tingene fungerer.

Samtidig har det sportsligt været et godt match, og Julie har hurtigt fundet sit tidl. høje niveau og supplerer Kamilla Davidsen i målet fortrinligt. Julie Skipper passer ligeledes perfekt ind i den træningskultur vi gerne vil skabe i TMS Ringsted, hvor hun giver den fuld gas, og hver en bold der går ind ærgrer hende.

Vi glæder os til at have Skipper en sæson mere, hvor hun er en del af hele opstarten og derfor vil kunne præstere endnu bedre i sammenspil med Kamilla Davidsen og forsvaret.

TMS Ringsted og Julie Skipper har lavet en aftale frem til sommeren 2019.