fbpx

Lørdagens lokalopgør var på alle måder så lige-ved-og-næsten, som man overhovedet kan komme.

Forsvarsspillet var levende og tacklende. Særligt vores to hårdtkæmpende nordmænd i midtzonen har fundet melodien og timingen i tacklingerne, og det gjorde arbejdsbetingelserne markant bedre for Frederikke i målet, der er kvitterede for forsvarsindsatsen med at stå sin bedste kamp til dato.

Desværre fik vi ikke udnyttet vores kontrafase i tilstrækkelig grad – der vil være mange nemmere mål at hente, når tingene bliver sat rigtigt sammen, men det er kun et spørgsmål om tid og tålmodighed. Formkurven går nemlig kun en vej – og det er opad.

Angrebsspiller genererer det meste af tiden et hav af gode muligheder, men desværre brænder vi stadig for mange åbne chancer, og det koster os ganske enkelt sejren mod Roskilde.

Meget tyder på, at damerne har overvundet den særdeles sene start på sæsonens forberedelser, og det varer næppe ret længe, før der kan sættes yderligere points ind på kontoen.

Næste forsøg gøres allerede på lørdag mod AGF på hjemmebanen i Ringsted. Vi glæder os meget.

Du kan se flere billeder fra opgøret på vores husfotografs hjemmeside: https://8erner.smugmug.com/TMS-Ringsted-Kvinder-Main/TMS-Ringsted-Kvinder