fbpx

Vi vidste på forhånd, at Nørre Snede Hallen er en virkelig svær udebane.

At vi ydermere var pressede af både sygdom og afbud gjorde ikke udgangspunktet ret meget bedre – men vi troede på chancen mod Ejstrup/Hærvejen alligevel.

Første halvleg var meget lige, og vi lykkes aldrig rigtig med at få tætnet vores midterforsvar for alvor – til gengæld tog begge keepere godt fra, og det gav gode forudsætninger for at løbe med jyderne.

Det billede fortsatte i 2. halvleg, at vi formåede at fortsætte trykket uafladeligt og på den måde blev vores gode form udslagsgivende – samtidig med, at Stella Jensen leverede en pragtpræstation mellem stængerne.

Forsvarspræstationen blev også kraftigt forbedret undervejs, og det skabte mange gode muligheder, som blev forvaltet rigtig fint – samtidig med, at Alexandra kom til fadet både som den store fodermester, men hun kronede indsatsen med hele 10 scoringer.