TMS damer tog i mod en af deres yndlingsmodstandere, nemlig Fredericia HK som holdet havde slået 5 gange i træk inden i lørdags.
Kampen blev noget atypisk spillet i hal B, da der blev lavet lydanlæg i Dansk Kabel TV Arena.
Vi starter som lyn og torden, og allerede efter 4:24 tager FHK time-out ved stillingen 5-0. Herfra misser vi chancen for at dræbe kampen, pga. nogle ærgerlige afbrændere og et par uheldige bold der går ind, men vi holder 5 målsføringen flere gange til 9-4, 13-8 og er endda på 17-11 inden FHK vinder 0-3 de sidste minutter og pausestillingen er derfor 17-14.
Stillingen bliver også 17-15, men herfra fører TMS Ringsted pigerne med mellem 3 og 6 hele vejen til slut. Kampen blev desværre afbrudt af et halur, som ikke ville helt som vi ønskede. Dette gav for mange afbrydelser, og i en kamp hvor vi havde både bredde og kontrafasen med os, var dette bestemt ikke til vores fordel. Men pigerne holdte hovedet kolde, og vandt sikkert 32-29.
En kamp hvor vi aldrig får ramt det rette niveau i defensiven, er det flot at kontrafasen og angrebsspillet kan vinde kampen for os. Men der er nogle ting hvor vi skal have kigget på vores forsvarspil, og finde den rette højde og aggressivitet i den del af spillet.
Vi fik endelig set hvad vores 2.bølge kan gøre for os, når vi spiller den med den rette fart og timing, og fik også set at Julie Frilund bliver en kæmpe gevinst for holdet på sigt. Der skal også lyde stor ros for en flot kamp til Emma Navne som virkelig fik stemplet ind i angrebet for os med 8 scoringer.
Tak for opbakningen i de uvante rammer, og vi håber at se nogle af jer den 3/11 i Roskilde Hallerne, når der fløjtes op til lokalbrag kl.15:00!
Næste hjemmekamp er lørdag den 10/11 kl.14:00, hvor AGF Håndbold kommer på besøg.
Målscorere for TMS Ringsted:
Emma Navne 8, Louisa Mittet og Trine Mortensen 6 hver, Julie Frilund og Louise Wendelbo 5 hver, Katrine Thomsen og Emma Dahl 1 hver