fbpx

Vi er glade for at kunne fortælle, at vi har lavet en aftale med ny cheftræner for 1. division kvinder. Valget er faldet på David Langkilde Møller, der kommer fra et job som assistenttræner hos Skanderborgs Liga Damer. Her har han været tilknyttet de sidst 2 år, og han har været med til at løfte Skanderborg til, hvor de er i dag.

Dan Hansen udtaler:
Den erfaring, David har fået i Skanderborg samt hans arbejde hos Nykøbing Falster Håndbolds Liga Damer, gjorde David til en spændende profil at få til TMS Ringsted. Han er dedikeret til håndbolden, samtidig brænder han for talent udvikling, og har en masse iver og ærgerrighed for at få TMS Ringsted løftet til det næste step.

David Langkilde Møller udtaler:
Jeg var helt sikker på, at TMS Ringsted og jeg var et godt match efter nogle gode snakke med klubben. TMS er en spændende klub og projektet med 1. div. kvinderne er noget, jeg ser et stort potentiale i. Jeg tror på, at jeg i samarbejde med Stiven, Dan, spillertruppen og alle andre i og omkring TMS Ringsted kan være med til at løfte spillet og klubben yderligere i den rigtige retning. Derfor ser jeg også frem til at rive teltpælene op til sommer og flytte til Ringsted, og starte et nyt spændende kapital i TMS Ringsted.”

Byd David Langkilde Møller velkommen i klubben.