fbpx

Tidligere på ugen blev der afholdt generalforsamling i TMS Ringsted. Her er et kort resumé af formand Henrik Dudeks og bestyrelsens beretning.

Bestyrelsens beretning sæsonen 2016-2017

Sæsonen har generelt været en fin sæson, hvor klubbens to flagskibe herre- og dameholdet i 1. division klarede de opstillede målsætninger og lidt til.
1. Herrerne i 1. div. klarede den forventede 3. plads – Forventet
Herreholdet kom fantastisk af sted og var ubesejret i flere kampe i træk, inden holdet fik en periode i slutningen af sæsonen uden sejre, men nåede den forjættede 3. plads, som gav kval-spil til Håndboldligaen, hvor Skanderborg Håndbold desværre trak det længste strå.
2. Damerne blev i 1. division på en 6 plads. – Over forventet
Damerne har for alvor etableret sig i 1. division, nu med en flot 6. plads, undervejs lå holdet i top 3 med mulighed for kval. kampe til Liga.
3. Ungdom/Bredde – Forventet
Med virkning fra sæsonen 2016/2017 blev der som bekendt etableret en ny struktur i TMS Ringsted, således at ungdoms- og breddeudvalget rent organisatorisk blev adskilt fra eliten med egne vedtægter og ansvar for økonomi. Vi er fortsat en samlet klub – og det er godt – men opdelingen af ungdomsudvalgsarbejdet og eliteudvalgsarbejdet har været en rigtig beslutning for begge afdelinger. Det giver øget gennemsigtighed og det rette fokus til møderne.
4. Sponsorater – Forventet
Det har været et rigtig pænt år, hvad angår sponsorater, hvor vi nåede kr. 6,8 millioner i sponsorindtægter, i øvrigt kr. 1,4 millioner mere end sæsonen før inkl. modsponsorater.
5. Klubben har arbejdet stenhårdt på at få økonomien til at hænge sammen – Mere end forventet
Årets resultat bliver et plus på kr. 168.000 med en omsætning på kr. 8,7 millioner, i øvrigt kr. 1,3 million mere end sidste sæson.
6. Vi skal gøre det bedre – Forventet
Sidste sæson satte vi os det mål, at vi skulle blive bedre til at skabe kontinuitet i vores spillertrupper, dvs. ikke så mange udskiftninger i trupperne; for herreholdet blev der skiftet to spillere til denne sæson og for dameholdets vedkommende 5 spillere.
7. Alle de frivillige – Mere end forventet
En klub af denne størrelse kunne ikke eksistere uden alle de frivillige, som ligger en enorm indsats i form af deres tid og kompetencer. Lægger vi det sammen, tæller vi omkring små 150 personer, mange af dem med dobbelt jobs. Skal vi fortsat udvikle klubben, skal vi blive ved med at skabe nogle rammer og oplevelser, der gør, vi er interessante for vores omgivelser og frivillige, som har lyst og evner til at være med til at gøre en forskel.

Ny bestyrelse og udvalg 2017-2018

Bestyrelse:
Formand (elite): Henrik Dudek (FU) – Lige år
Økonomiansvarlig (elite): Winni Wollesen – Ulige år
Formand (ungdom og bredde): Ole Andersen – Ulige år

Eliteudvalg:
Formand: Henrik Dudek – Lige år – Bliver siddende
Økonomiansvarlig: Winni Wollesen – Ulige år – Genvalg
Sponsoransvarlig: Lars Nila – Lige år – Bliver siddende
Ansvarlig for forretningsudvikling: Niels Moestrup – Ulige år – Genvalg
Eventansvarlig: Martin Bengaard – Lige år – NY
Sportslig ansvarlig – Herrer: Flemming Schubert – Ulige år – NY
Sportslig ansvarlig – Damer: Jørgen Pedersen – Lige år – Bliver siddende
Næstformand: Martin Rømer – NY – (Eliteudvalget supplerer sig selv)

Ungdoms- og Breddeudvalg:
Formand: Ole Andersen – Ulige år – Genvalg
Økonomi- og Sponsoransvarlig: Jan Rømer – Lige år – NY
Sportslig ansvarlig: Dennis Jensen – Ulige år – NY
Bredde ansvarlig: Karina Kristiansen – Lige år – NY
Ungdoms ansvarlig: Katrine Larsen – Ulige år – Genvalg
Børneansvarlig: Anja Wollesen – Lige år – Bliver siddende
Sekretær: Karin Bødtker – Uige år NY